Digital Projects, Praktikant, Kvadrat
Kvadrat blev grundlagt i Danmark i 1968 og er forankret i Skandinaviens anerkendte designarv. I dag er vi internationalt anerkendt for at skubbe grænserne for tekstilinnovation og skabe kvalitetsmøbelstoffer, gardiner, tæpper og akustikløsninger til både kommercielle og private rum.
Vi søger nu en praktikant til vores Digitale afdeling for efteråret 2026 (august – december/januar), som ønsker praktisk erfaring i en international designvirksomhed, hvor kreativitet, innovation og samarbejde er i centrum.
Gennem praktikperioden vil du arbejde tæt sammen med erfarne kolleger og bidrage til teamets projekter, samtidig med at du udvikler dine egne kompetencer. Du vil også blive en del af vores netværk “Kvadrat Student”, hvor du kan deltage i både faglige og sociale arrangementer sammen med vores andre praktikanter, studentermedhjælpere og trainees.
Om rollen
Som praktikant bliver du en del af vores Digitale team og vil få en vigtig rolle i slutfasen af et større hjemmeside- og e-commerce-projekt. Du vil arbejde tæt sammen med både content editors, projektledelse og øvrige stakeholders og få indsigt i, hvordan større digitale løsninger bliver lanceret og driftet.
Dine primære opgaver
• Assistere content editor-teamet med at skabe, optimere og kvalitetssikre indhold til det nye website
• Opbygge content-sider i vores nye CMS
• Supportere i testfasen af projektet, herunder:
- Test af design- og UI-elementer
- Test af funktionalitet og integrationer på tværs af systemer, primært relateret til DAM, PIM, ERP og CRM
• Supportere project lead med forskellige opgaver gennem projektforløbet
• Løse øvrige ad hoc-opgaver relateret til projekter og driftsopgaver i den Digitale afdeling
Hvem vi søger
- Vi søger en praktikant, der er indskrevet på en relevant dansk uddannelse, for eksempel indenfor e-commerce, digital marketing, digital design eller digital konceptudvikling, kommunikation eller lignende, hvor praktik er en del af uddannelsesforløbet.
- Du har en grundlæggende teknisk forståelse og interesse for digitale systemer.
- Du er nysgerrig, proaktiv og klar til at tage ansvar.
- Du har stærke samarbejdsevner og et positivt mindset.
- Du matcher vores værdier: Kvalitet, Passion, Empati, Kreativitet og Bæredygtighed.
Hvad vi tilbyder
- Muligheden for at blive en del af et internationalt kendt brand i en design-drevet branche.
- Et samarbejdende og internationalt teammiljø.
- En arbejdsplads, hvor mennesker og kultur er højt værdsat.
- Se hvordan vores ledere og kolleger definerer Kvadrats organisationskultur, og hvordan de arbejder sammen om at skabe en levende, sjov og inkluderende atmosfære her: Kvadrat People & Culture
- Muligheden for at blive en del af vores studenternetværk.
Praktiske oplysninger om praktikken
- Ansøgninger modtages indtil 6. april via formularen nedenfor.
- Praktikperioden aftales individuelt, men vi forestiller os en varighed på 4-6 måneder med opstart i August.
- Vores kontor ligger med nem adgang til offentlig transport. Der kan være mulighed for samkørsel med andre kolleger fra Aarhus C.
- Praktikken er ulønnet, men inkluderer gratis frokost
- Samtaler afholdes løbende, og vi anbefaler tidlig ansøgning.
- Ved spørgsmål til stillingen kontakt Mia Korsgaard Skjødt, misk@kvadrat.org.
Om Kvadrat
Kvadrat blev etableret i Danmark i 1968 og har dybe rødder i Skandinaviens verdenskendte designtradition. Som førende inden for designinnovation producerer Kvadrat højtydende møbelstoffer og gardintekstil, tæpper og akustikløsninger til både erhvervs- og boligindretning.
Vores produkter afspejler vores engagement i farve, kvalitet, enkelthed, innovation og design. Kvadrat-tekstiler er blevet anvendt i nogle af verdens mest markante arkitektoniske projekter, såsom Gherkin i London, Museum of Modern Art i New York, Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, Operaen i Oslo, Rigsdagen i Berlin, Guggenheim i Bilbao, Operaen i København og Operaen i Guangzhou.
Hos Kvadrat udfordrer vi konstant tekstilers æstetiske, teknologiske og funktionelle egenskaber. Det gør vi i samarbejde med førende designere, arkitekter og kunstnere, herunder David Adjaye, Miriam Bäckström, Tord Boontje, Ronan og Erwan Bouroullec, Thomas Demand, Olafur Eliasson, Alfredo Häberli, Giulio Ridolfo, Peter Saville, Finn Sködt, Roman Signer og Patricia Urquiola.
Vi bestræber os på at opstille så få regler som muligt. Til gengæld forventer vi, at hver enkelt altid handler i overensstemmelse med vores grundlæggende værdier – at være kvalitetsdrevet i alle beslutninger og handlinger, at handle ud fra tankegangen “stærke teams – én virksomhed”, at være passioneret omkring de daglige arbejdsopgaver og den designkultur, vi er en integreret del af, at være åbensindet over for kunder og kolleger samt at kommunikere ærligt og behandle andre med respekt.
Location
Ebeltoft
Apply before
6. April 2026